Yellowone Handsafe™
Yellowone Handsafe™

Historien bag produktet


Yellowone Handsafe™ er udviklet over et 6-årigt (2010 – 2016) samarbejde mellem Yellowone Design og seks hospitaler fra henholdsvis Region Hovedstaden og Region Syddanmark med støtte fra TrygFonden. Projektet er gennemført med ekspertbistand fra Hygiejneorganisationen fra Herlev/Gentofte, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut.

 

Dispenseren er designet og udviklet af Industriel designer Hân Pham fra Yellowone Design og Industriel designer Kent Laursen. Den produceres af Cama Plastic ApS i Skive.

Designet


Yellowone Handsafe™ består af tre plastdele og en plastikpumpe. Designet er konstrueret og sat sammen uden nogen former for bindemiddel. Formålet med dette er, at dispenseren skal kunne adskilles på frabrikken efter brug med henblik på genanvendelse og genbrug.

 

Formen består af et piktogram af en hånd og suppleret med ordet ”Disinfection”, der tilsammen læses: ”Hand Disinfection” - på dansk: Hånddesinfektion. Det er et universelt formsprog, som forstås af alle - også af børn helt ned til toårsalderen. Brugeren opnår hermed en klar visuel kommunikation og sender en stærk signalværdi til sin omgivelse, at han/hun har håndsprit på sig.

 

Produktet bæres synligt på kroppen for at signalere tryghed og skal kunne fungere som en vedvarende ”kampagne”, der understreger vigtigheden af håndhygiejne. Endvidere er designet tænkt som en slags påmindelse eller rollemodel overfor omgivelserne – en ambassadør for god og korrekt udført håndhygiejne.

 

Flasken er formgivet som en konisk form med det formål at forhindre restspild. Al spritgel bliver pumpet op og tømt, hvilket er en klar forbedring i forhold til de eksisterende lommeflasker på markedet, hvor der typisk er et restspild på ca. 10%, alene fordi bunden på disse flasker er flade.


Dispenseren er designet således, at brugeren til enhver tid skal have den hængende på sig. Den koniske form gør, at brugeren i mindre grad vil lægge dispenseren fra sig, idet den ikke kan stå oprejst. På den måde har hver bruger ansvar og kontrol overfor sin egen dispenser. På hospitalerne undgår man, at brandmyndighederne fjerner dispenserne i tide og utide, hvilket er tilfældet for de eksisterende små lommeflasker og større pumpeflasker pga. brandfare. Det er heller ikke længere muligt for andre at få fat i dispenserne, da den er personbåren.

Brugen af Yellowone Handsafe™


Dispenseren hægtes fast, ved hjælp af klips, på ydersiden af en kittel-, bukselomme, bælte, mule- indkøbspose eller taske. Med én hånd trykkes 2 gange på toppen for at dispensere det anbefalede 3 ml spritgel ud i midten af håndfladen. Hånddesinfektion indgnides grundig indtil hænder og håndled er tørre i ca. 30 sekunder.

 

Brugeren har nem adgang til hånddesinfektion uden at skulle flytte sig. Yellowone Handsafe™ yder den rette indsats på det rette sted og på det rigtige tidspunkt, akkurat som det anbefales af WHO. Den er altid placeret, hvor det bør være - lige ved hånden - uanset infrastruktur og komplekse situationer.

 

Dispenseren er designet med det formål, at den skal være nem og intuitiv at bruge, og den kan implementeres med det samme og overalt - uanset land, kulturelle forskelle, forskellige infrastrukturer, situationer og brancher.

Baggrund

 

Glostrup Sygehus’ Neonatal- og Børneafdeling var det første sted i Danmark, der fik et MRSA-udbrud i 2008. Efter et år med mange tiltag, kæmpede afdelingen stadig med tilbagevendende MRSA-infektioner. Via Dansk Selskab for Patientsikkerhed, gik Yellowone Design og Glostrup Sygehus sammen om et projekt der skulle løse problemet på afdelingen. Projektet blev senere udvidet til Herlev Hospital, Bispebjerg Hospital, Vejle Sygehus, Kolding Sygehus, Odense Universitets Hospital og Svenborg Sygehus.

 

Den første treårige projektperiode arbejdede vi på en konkret dispenser, hvis funktionsprincip skulle være genopfyldelig (ud fra et bæredygtighedsprincip), men måtte i 2013 ændre hele konceptet, da kravet til kommende produkter blev skærpet til éngangsartikler af hensyn til produkt- og patientsikkerheden. De følgende tre år arbejdede vi målrettet efter en engangsmodel med mulighed for genbrug og genanvendelse. Gennem hele projekt og udviklingsperioden, har det været et hovedfokus, at den endelige løsning skulle være direkte implementer bar, særligt i forhold til pris, kvalitet og bæredygtighed.

Priser


Yellowone Handsafe™ har opnået internationale anerkendelser for sit design og har vundet flere designpriser, bl.a. Danish Design Award for ”Better Work” i 2016, European Design Awards for ”Design for Safety” og ”Design for Public Awareness” i 2017.